Killing Fields 


Efter at have besøgt fængslet Chuol Sleng, som også kaldes S-21, tog vi videre til Killing Fields, som rigtigt hedder The Choeung Ek Genocidal Center. Det er stedet hvor fangerne fra Chuol Sleng blev henrettet – hvis de altså ikke allerede var døde under torturen. De blev kørt hertil i lastbiler med hænderne bundet på ryggen og bind for øjnene. På området er der store træer, hvor der har hængt højtalere, som spillede musik for at overdøve skrigene fra de mange mennesker, der blev henrettet. Kugler var dyre dengang, så de færreste blev skudt. I stedet fik de skåret halsen over eller blev slået i hovedet med noget hårdt. Eksempelvis en hammer. 

Hele området er fyldt med massegrave, og den største der er fundet, rummede 450 ofre. Man ved endnu ikke hvor mange, der ligger begravet i Killing Fields, for en hel del af massegravene er uberørte. Man har simpelthen besluttet at lade ofrene hvile i fred. Der er flere steder, hvor der ligger stofrester, tænder og knogler på jorden og i buskadset. Det kommer frem af jorden, hver gang det regner, og selvom det bliver samlet sammen, og der bliver ryttet op, er det ikke til at overse. 

Det absolut værste ved Killing Fields er det træ, der står ved siden af en massegrav med over 100 kvinder og børn. Træet bliver kaldt The Killing Tree, og her slog man babyer og små børn ihjel ved at tage dem i benene og slå deres hovede mod den store stamme. Da stedet blev opdaget, var træet smurt ind i blod og hjernemasse. Det er så sindssygt og langt ude, og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at bryde ud i gråd og raseri på samme tid! 

Hvis du undrer dig over, hvorfor babyer og små børn skulle lade livet, fordi at deres forældre måske havde gjort noget ulovligt – såsom at være politisk uenig, veluddannet eller troende – så er dette Pol Pot ordsprog et udtryk for den syge tankegang, der lå bag: “To dig up the grass, one must also dig up the roots”.

Det er en meget stærk og rørende oplevelse at besøge de to steder, og selvom det virkelig er uhyggeligt og ubehageligt, så er det en vigtig del af Cambodjas nyere historie. Næsten en fjerdedel af Cambodjas befolkning døde på de fire år, hvor Pol Pot og De Røde Khmerer var ved magten. Det svarer til cirka 1,7 millioner mennesker, hvoraf mange af dem var kvinder og børn. Jeg behøver vist ikke at sige, at vi holdte lidt ekstra i hånd og krammede lidt mere den dag, for hold op det var en slem tur. Fuldstændig ligeså forfærdelig som jeg huskede.


Lignende indlæg

2 tanker om "Killing Fields "

  1. Ja, puha det er en stærk og barsk beretning !!
    Godt at I har hinanden, at holde fast i :-))) Især med tanke på, at I jo var
    der – synes sandelig det er hårdt nok ” bare ” at læse / se billeder…..
    Håber I fortsat også får en masse dejlige oplevelser :-)))
    Pas på jer !!!
    Stort knus :-)

  2. Tak for endnu en meget interessant og barsk beretning. Kan godt forstå at det har været en voldsom oplevelse for jer at se alle de grusomheder som foregik dengang. Stakkels alle de skæbner der måtte bøde livet på sådan en grusom måde. Puha. Sætter en masse tanker igang …
    Håber ellers i har det godt og nyder tilværelsen. Pas godt på hinanden. Knus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *