børnehjem i cambodjabørnehjem i cambodjabørnehjem i cambodjabørnehjem i cambodjabørnehjem i cambodja
Turen til Cambodja tog næsten 11 timer og gik næsten problemfrit. Vi skulle med bus fra Bangkok til Siem Reap, og havde begge taget køresygepiller, så vi sov så godt som hele turen, og var kun ude af bussen da vi skulle gå over grænsen. Nu er de ikke de bedste til at skilte i Thailand, og det er de bestemt heller ikke i Cambodja. Det hjælper heller ikke ligefrem på det, at de begge har deres egne skrifttegn, som de fleste skilte naturligvis er på. Vi gik derfor lettere i panik, da vi stod på grænsen mellem Thailand og Cambodja, og ikke anede hvad vi skulle gøre. Om vi skulle have et visum, før vi gik igennem paskontrollen, som mange af de lidt skumle tilstedeværende hævdede, eller om vi kunne søge visum på den anden side. 

Heldigvis fandt vi ud af det, og undgik diverse visum-hajer, der befinder sig ved grænsen og lokker godtroende turister til at betale overpris. Så efter et ophold på næsten to timer, paskontrol, visumudstedelse og til sidst udfyldelse (med dertilhørende kæmpe kø) af arrival cards, var vi endelig i Cambodja samt indehavere af to styks visum a 30 dages varighed. 

I Siem Reap blev vi hentet af en tuktuk, og kørt til det børnehjem som vi skulle bo på. Det lå 5-6 km udenfor byen, og de få km var en verden til forskel. Siem Reap er en rimelig stor by, som er meget turistpræget. Der er store lækre cafeer, masser af restauranter, markeder og butikker, store flotte hoteller og endda en hel gade med navnet Pub Street. Selvfølgelig med et præg af Cambodja, hvilket betyder at der er møg beskidt, mennesker, knallerter og tuktuks alle vegne, gadekøkkener og gadesælgere på hvert et gadehjørne og generelt en ret kaotisk stemning. 

Men på børnehjemmet er det en helt anden snak. På trods af den korte afstand til byen, er der ikke snerten af kaotisk stemning her. Faktisk sker der så lidt, at det nogen gange føles som om, at tiden er gået i stå. Børnehjemmet ligger ud til en lidt større vej, hvor der er et par enkelte små shops, som familier har åbnet i forlængelse af deres huse. De sælger drikkevarer, snacks, toiletpapir og lidt andre nødvendigheder. På vejen er der masser af cyklende, nogle få knallerter og så godt som ingen biler. Der er masser af frie høns, hunde og en gang imellem ser man også et par køer. Der er ikke så langt til markerne og til en lille flod, hvor der ofte er børn der leger. Men så er der heller ikke så meget andet udover en pokkers masse støv og en konstant kvælende varme. 

Det var rart at være på børnehjemmet, på trods af at de primitive forhold var noget af en udfordring. Vi havde planlagt at være der i to uger, hvor vi skulle undervise i engelsk, hjælpe til og generelt bare give børnene en rar og tryg hverdag. Vi endte dog med kun at blive 4 dage, fordi at jeg blev syg. Det havde været under opsejling i Bangkok, men blev kun værre på børnehjemmet. Det var ikke noget slemt, men det er bare ikke sjovt at ligge syg i 35 graders varme uden air condotion eller ordentlige toiletforhold. Så vi valgte at flytte til Siem Reap, hvor jeg fik noget medicin og heldigvis kom hurtigt på toppen igen.
børnehjem i cambodjabørnehjem i cambodjabørnehjem i cambodjabørnehjem i cambodjabørnehjem i cambodja

Lignende indlæg